Udskrift fra: www.saerslev-forsamlingshus.dk

Nyhedsarkiv
Udskriv denne side

Beretning for 2012

Beretning for året 2012.

Endnu et godt år for huset, selvom der har været færre udlejninger, der har været 92 udlejninger, de sidste 3 år er det gået ned med 10 hvert år, det er ligesom det klumper sig sammen forår og efterår og så må vi melde optaget, for indeværende år ser det ud til at gå den anden vej, vi er nu på 90 forudbestillinger.

Det med udlejning kan være lidt svært, der er nogle grå zoner, når man lejer hele huset 2500 kroner fra kl. 8 til 5 næste morgen ingen problemer, vil man derimod kun have salen til 1600 kr. kan man ikke regne med at have hele huset fra 8 til 5, det var beregnet til dagudlejninger eller aften, og samtidig kunne stuerne være udlejet.
Det samme gælder stuerne da må man regne med, der kan være noget i salen også.

Ungdomsfester eller skolefester ingen under 18 år. Men lignende fester for unge over 18 år,
man kan vel ikke forlange samtykke fra forældre, når de unge er 24 år, men sige kun folk fra egnen kan holde sådanne fester.

I juli måned havde vi to uger fri for udlejning, hvor gulvet blev høvlet af og lakeret, det blev rigtig flot, og lakken holdt til damerne på de høje hæle, men de sorte streger fra sorte gummisko blev meget tydelige og de er ikke til at vaske af, vi håber det bliver bedre når gulvet bliver lakket et par gange mere.
Huset blev pletmalet. Der er indkøbt nyt bestik og suppeskåle. Der er sat ny dør fra køkken til rengøringsrum og nyt skab i anretter rum, der er planlagt en skydedør så service bliver lukket for støv.

Papirindsamlingen i den røde container går godt, med et halvt ton i gennemsnit om ugen, priserne er bare faldet til det halve 2,5 øre, så der bliver ikke overskud.

Parkering har vi prøvet at få løst, så vi ikke holder i brugsen. Overtagelse af mejeriet for nedrivning og halvdelen til parkeringsplads mislykkedes, vi må fortsat bruge pladsen ved mejeriet til parkering. Vi har derimod indgået en aftale med naboen Kenneth om flytning af volden, så der bliver plads til en række biler bag om forsamlingshuset ca. 10 pladser, mod at Kenneth for udvidet sin indkørsel men en meter.
Vi forhandler med Keld Thorsen om at få lukket bagindgangen, hvor vi der imod inddrager haven til parkeringsplads også.

Betaling på netbank kan lade sig gøre fremover ved at komme med en kopi af indbetalingen af depositum ved underskrift af kontrakt og ved udlevering af nøgle, depositum betales tilbage i kontanter ved aflevering af nøgle.

Inventaret - maskinerne har virket godt, der har kun været en overophednings termostat på ovnen der slog fra i utide

Lidt fremtid - lørdag den 20 april bliver der serveret morgenkaffe kl. 9 - halv elleve bajer - middag kl. 13 - alle er velkomne til at give en hånd med, der bliver gjort hovedrent indimellem.

Der er i årets løb som sædvanligt udført et godt bestyrelsesarbejde med hjælp ude fra - Tak til alle der har givet en hånd med.

V/ Formand Torben Dam.








.


Flere nyheder:
»Oversigt


Kontakt
Ønsker du at leje Særslev Forsamlingshus, så ring venligst på:

Telefon: 23 46 66 49
(SMS til besvares ikke!)

Forsamlingshusets formand Poul-Erik Brokop kan kontaktes på: 24467536 eller 64841315.

Forsamlingshusets sekretær og webmaster Finn Erik Lund kan kontaktes på: 40365618 eller E-mail: Klik her

Bestil i god tid!!
Seneste nyheder
Renovering af store sal 2 januar 2019
Så starter vi med at renovering af den store sal, her bliver alt malet i nye farver, ....  » Læs mere

De datoer der står på kalender er huset udlejet
bemærk at når datoer står opført på....  » Læs mere

Renovering af husets stuer til (lille Sal med plads til 40)
Vi er startet med at renovere stuerne, så det bliver til en lille sal hvor der kan dæ....  » Læs mere

Husk at bestille forsamlingshuset i god tid!!